Indsigt og forståelse

Afslutning praktik 1

Hey Peeps!

Så gik der alligevel en god måned før jeg fik mig taget sammen til at skrive igen. Jeg har dog skrevet på papir, men det vil jeg så begynde at overføre hertil -det er jo ligesom meningen med hele bloggen 😉

Jeg har i samråd med beskæftigelses rådgiver, virksomheds konsulent og indehaver Ingrid (min chef i praktikken) nået til enighed om at afslutte min første praktik.

Der er meget simple årsager til dette, men det har for mig været en lang og sej proces. Jeg har været der  2 mdr. og jeg startede ud med 2 timer mandag og fredag, så dvs. 4 timer om ugen i tidsrummer kl. 13-15
Efter en måned holdt vi den første praktikopfølgning og det stod her meget klart at jeg havde brug for at føle mig langt mere tilstrækkelig i dagligdagen og der skulle ændres på noget- så vi øgede med 2 timer til om tirsdagen. Nu havde jeg 6 t/ugentligt fordelt på 3 dage.

Der gik dog lidt tid inden jeg reelt havde 3 dage ugentligt. Det er også en ændring i min hverdag som i forvejen ikke helt hænger sammen med klare faste rutiner. (Det er der ved at blive opbygget men herom kommer et separat indlæg). I mellemtiden har min kæreste skiftet job og vi har også holdt ferie….. Dvs.! Min hverdag er blevet vendt godt og grundigt op og ned og jeg har SLET IKKE kunne finde mig til rette i nogle af dagene. Det tager altså længere tid i mit indre system om at indfinde sig med nye og uvante rutiner, end det tager mit ellers så speed-klare hoved! Og så kan du nok forestille dig at det ikke har været let at fungere i noget som helst, når rationalitet vil én ting (FREMAD, FULD SPEED!!! Vi tager det som det kommer) og kroppen bare ikke følger med fordi hjernen ikke lige var ladet 100% op til dén forandring set i bakspejlet. Jeg er klar over NU, at det handler om forståelse af egen sygdoms situation og at jeg ofte negligerer dette. Men hold op hvor er det bare svært! Everyday is a real struggle.

Nåh, men jeg er jo i praktik og jeg synes det er mega hyggeligt og rart at være der, og jeg får sludret ørene af Ingrid hver dag….. Der er bare noget jeg ikke helt kan finde ro omkring ved det hele. Og da jeg er på ferie finder jeg ud af med mig selv hvad der generer mig voldsomt:

Jeg er træt på det tidspunkt på dagen jeg skal være der
Jeg har brug for at tidspunktet bliver lavet om
Jeg sidder og venter på jeg skal i praktik
Jeg kan ikke planlægge andet de 3 dage om ugen
Jeg keder mig egentlig lidt, men måske er det fordi det er nyt og nede i tempo
Jeg er enormt træt af det ligger lige efter weekenden og lige op til weekenden
Jeg har brug for at lave om på dagene
Jeg har brug for der sker lidt mere og der er lidt mere liv omkring mig

Jeg planlægger at jeg vil ringe til min virksomheds konsulent i ferien men får det så ikke gjort og ugen efter da jeg sidder mandag formiddag og bare ikke kan samle mig om noget som helst, ringer jeg og møder hendes tlf-svarer. Jeg skriver en mail, og jeg skriver samtidigt til Ingrid at jeg ikke kommer den dag. Nøj det var svært! Nu skulle jeg jo have gjort noget ved situationen og hvordan klarer jeg lige den bedst når jeg er møghamrende konfliktsky??? Jeg tager mig sammen og tager skeen i den anden hånd og får sagt at jeg har brug for at sige noget og at det er rigtig svært for mig! Puha altså, men jeg gjorde det. Og jeg spurgte reelt set bare om jeg ikke kunne ændre tidspunktet fra kl. 11-13 og ændre fredag til torsdag. Vupti der er jo ingen problemer!

Der er 5 punkter som står i kursiv fordi det skal synliggøre for dig som læser, hvad der tog mig knap 2 måneder om at forstå hvad min krop har signalleret uden at jeg rigtig har mærket efter. Fordi jeg er vant til at følge med strømmen og bare gøre hvad der bliver bedt om. Men her har jeg selv bestemt hvordan rammerne skulle være, jeg er bare hoppet tilbage i strømmen fordi det er det jeg kender bedst til selvom det er det mønster jeg bruger så meget energi på at bryde. Det er dét der er svært hver dag. At bryde et mønster man har levet med siden man blev født. At tilpasse sig nutidens rammer som alligevel er blevet så unikke og særlige at det er federe at køre et selvstændigt spor hvor ingen andre er. At gøre tingene på sin egen måde.

Når alt kommer til alt, har jeg i fredags den 10/8-2018 afsluttet min praktik da det ikke gav mening for mig at fortsætte et sted hvor jeg føler jeg spilder min tid. Og nu har jeg fået ro på og fået frirum til at tilpasse mig en daglig rutine (uden praktik) og få styr på vores hjem og mit rod rundomkring i vores lejlighed.

Jeg håber det giver overskud til at blive mere synlig herpå bloggen og jeg håber at i får noget ud af at læse med!

Ha’ det godt og vi ses snart igen 😉

Ingrid forærede mig en afskedgave og jeg lovede at komme forbi til både strikke/hækle café og bare alm. butiks besøg. Jeg har hvert fald lige fundet min nye koffeinfri-kaffe som ikke er instant kaffe. Den må jeg jo løbende hente hos http://www.naturlic.dk

 

 

Kram AC

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indsigt og forståelse