Sønsdags-tanker

Indsigt og forståelse

Hey Peeps!

 

Den ene uge er jeg over syv bjerge på 10 vilde heste i løbet af 2 minutter.

Jeg føler mig presset af fremtidens ønsker og drømme. (Her skal du forestille dig at eje et hus med have, et romantisk film-agtigt ægteskab, barn eller børn, mig i job med overskud og en glad hverdag….!)
Men må se realiteterne i øjnene og få smidt tilbage i mit ellers så drømmende fjæs, at jeg jo ikk’ engang kan holde til 2 timers praktik uden at holde pause.. Smask! Men det er da sundt og helt rigtigt. Det er bare lidt hårdt at skulle indse hele tiden at jeg ikke kan alt det som jeg tilsyneladende heller ikke har kunnet førhen (hmm, måske jeg lige opfandt den dybe tallerken for mig selv!!! Jeg plejer faktisk at skrive jeg HAR kunne holde til alle de ting) -“Førhen” har jo været hele mit liv. Nuvel i hvert fald så længe jeg kan huske. Jeg har overlevet fordi jeg ikke har kunne andet. Men har det været sundt? NEJ bestemt ikke.
Og ingen mennesker kan klare alting på én gang det er jeg klar over. Men når man går rundt med en følelse af ikke at være tilstrækkelig i sit eget liv og ikke kan følge med livet i sig selv, alt man har foretaget sig starter og ender indenfor samme tidsramme og på stort set samme måde -og følelserne, åh alle de følelser man besidder men ikke kan få afløb for…. og tilmed gentagne gange får af vide af forskellige læger at man blot er en teenage-pige med kærligeds problemer… ja så er alting altså lidt ekstra svært og det er lettere at opgive sig selv og følge med strømmen hvor man faktisk bare bliver hvirvlet rundt. Og hvor har jeg angret at jeg ikke “fandt ud af” noget før, at jeg har adhd og egentlig også Borderline (EUP, men den er stort set ikke påvirkende og jeg er egentlig i tvivl om jeg ikke blot har adhd, aka, en medfødt hjernefejl) Igen, skal man huske på at man lever et helt liv, besværligt, bevares!, pludselig er der nogle mennesker som tager hånd om én og man står pludselig ikke og ved hvem man selv er længere. Altså jeg er jo MIG, men nu har jeg så “fået” 2 diagnoser hvoraf den ene som er det helt essentielle for mit viderekommende liv.

Det at man så skal til at leve på en ny måde, altså at starte forfra med at lære at gå i bad, tage tøj på og få lidt mad.. Ja det kan være en heldagsopgave nogle gange. (hvis du vil vide mere om dette så skriv en kommentar og jeg tager det op, måske før end ventet). Det er for at prøve ikke at køre helt af sporet denne gang 😀

…….Med andre uger har jeg det fuldstændig modsat og er enormt forstående omkring min egen situation og accepterer at “sådan er mit liv bare”! Når jeg skriver uger, så er det faktisk i bund og grund løgn, for det handler jo om kort tid ad gangen når der sker noget på øverste etage.. 😉 Men meningen eller pointen om man vil, er at jeg svinger fra A-B hele tiden og har svært ved at der ikke er noget i mellem (endnu).

Jeg har haft opfølgning i praktikken og udvider til en dag mere for at jeg skal kunne føle mig mere tilstrækkelig…
Så er jeg syg og har allerede problemer med at sige fra fordi jeg gerne vil være pligtopfyldende..
Og så kan jeg jo bare slet ikke finde ud af at sige fra når det hele ramler og ikke fungerer optimalt. Når jeg så BURDE have meldt fra pga. mentaliteten ja så vælger frk. fornem hér at tage afsted som om ingenting var hændt. Men fravælger så til gengæld et socialt arrangement som jeg rigtig gerne ville have deltaget ved, samme aften.
Det var min mor og SP der lige fik mig til at indse at det nok var smartest! Havde dog prøvet med musik for at koble fra, uden hjælp. Nu er jeg så startet på en ny uge igen og havde set frem til første uge med 3 dage, men så får jeg af vide at jeg kun skal komme mandag og fredag da hun har valgt at holde lukket og holde et par feriedage tirsdag og onsdag. Men altså – så havde jeg jo lige en dag mere hjemme til at få ordnet lidt ting inden ferien på lørdag. Men har egentlig ikke fået lavet en dyt derhjemme endnu.

Jeg tog dog computeren med mig i bussen til praktik igår da jeg var i fuld gang med at skrive og synes det kørte godt. Besluttede mig så for at vente med at skrive resten til jeg havde ro i min mors hjem da jeg alligevel skulle om og vande planter, så her er jeg så nu og nu er jeg færdig med at skrive på dette indlæg 🙂

Hav en dejlig dag 🙂

KH AC

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sønsdags-tanker