Logbog uge 46 – 2018

LOGBOG uge 46 – 2018

Hvad var godt:?
Jeg har spurgt et par gange til de voksne i denne uge med henblik på om der var nogle børn der kunne være med til at dække bord. Når de sidder i grupper i fællesrummet og har en opgave med en pædagog eller er ude af huset kan de jo ikke hjælpe til. Hvis de leger rigtig godt alle sammen inde i det store rum, dækker jeg også selv bord. Men jeg spørger 🙂

Jeg har i min tid der er tilegnet børnene til sidst, siddet med ved dem en enkelt gang ,når de har siddet med figurer og skulle klippe/klistre.

Om morgenen er det stort set aldrig kun mig der dækker bord. De born der kommer efter kl 9:45 skal blive i fællesrummet og de er rigtig gode til at hjælpe med at dække bord. Jeg har også styr på nu, hvem der sidder hvor (Børnehave børn i hvert fald) og hvad der skal på bordene. Så jeg har dagligt små hjælpere på i køkkenet. Det er meget hyggeligt 😀

Hvad fik dig til at reflektere eller undre:?
Torsdag blev jeg frivilligt i børnehaven sammen med de to store grupper børn som spiser lidt senere end de andre. Jeg blev der 20 min længere fordi jeg gerne ville se hvad de lavede når jeg gik. Jeg var bare som en flue på væggen. Det var ikke aftalt at jeg blev, det gjorde jeg bare.

Jeg er blevet meget i tvivl om jeg er parat til at øge tiden om lidt over en uge. Har selv tænkt ca. 1 time grundet praktiske årsager i fht. rutinerne i børnehaven. Men jeg snakkede med min mor og SP om det igår lørdag, og det lød ikke helt på dem som om de tænkte jeg var klar… Egentlig går jeg også er vildt usikker på om de vil fortælle mig til næste møde at det måske ikke går fremad med deres øjne, eller om de synes jeg skal fortsætte. Min tvivl kommer til livs ved at jeg selv føler jeg hører mere hjemme og kan være mere ressource-dygtig i total rutinepræget arbejde – gerne i et køkken… Men om det er sandt kan jeg jo ikke vide før jeg har prøvet det. Men omvendt vil jeg jo også gerne se hvor langt jeg kan nå hernede i børnehaven. Kan dog mærke på mit energi niveau at jeg ikke skal have meget mere tidsøgning før end min dagligdag ikke hænger sammen når jeg kommer hjem. Måske ville det være det samme i en mere fysisk praktik da jeg så er mere fysisk.. Jeg tænker også at mit formål med nuværende praktik måske er opnået da jeg har fundet ud af at jeg bare arbejder og fungerer bedst i faste uforudsigelige rammer! – Måske er det dét der trykker indeni?.

Note to self: Fortsæt dine daglige rutiner – nu begynder det hele at være rigtig godt!