Logbog 31.10.2018 + 01.11.2018

Logbog uge 45 – 2018

LOGBOG uge 45 – 2018

Hvad var godt:?
De faste rammer er nu helt definitivt det bedste for mig og mine ressourcer. Det kan ikke blive mere tydeligt for mig. Jeg formår at komme videre med andre opgaver som ikke har med børnene at gøre (dvs. praktisk i køkkenet) når jeg føler det bliver for meget at jeg skal forholde mig til at være sammen med børnene. Jeg kunne blive bedre til at sige til når dette sker, så jeg ikke venter på at personalet i køkkenet spørger om jeg mangler “praktisk arbejde”.

Børnene kommer selv til mig når jeg kommerind i rummet til dem. En af dagene sad jeg med 3 drenge og spillede vendespil hvor den ene af af sad i mit skød indtil vi var færdige. Undervejs kom 3 piger til. Det var hyggeligt.

Jeg gik med fra kl. 9 – 9:45 ind i rummet hvor der var 2 musikere på besøg fra kirken. Børnene tegnede og vi gik rundt og lavede fagter til dans. Lærerig dag. Bagefter fortsatte jeg hvor jeg plejer da tidsplanen var den samme som hvis vi havde spist fra kl. 9 – 9:30
Hvad fik dig til at reflektere eller undre:?
Denne uge har været meget op og ned. Jeg undgår stadigvæk samvær med børnene og finder på praktiske opgaver i stedet for. Dækker bord selv til frokost..

Jeg har stillet mig selv de samme spørgsmål mange gange denne uge;
“Passer jeg bedre ind i en kantine eller et andet sted hvor der er mennesker og rutineprægede praktiske opgaver og ville mine ressourcer være større”? 
“Er jeg bare ikke det sted i mit liv hvor jeg arbejder bedst, fordi der er børn”?
“Dur’ jeg overhovedet til at arbejde med børn”?

 

Note to self: Tro på dig selv endnu, det skal nok gå det hele. Det tager blot lidt tid!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Logbog 31.10.2018 + 01.11.2018